Nye krav til skolen
Skolen som organisation er under pres fra politikere, brugere (elever og forældre) og meningsdannere. Et af kravene er, at skolen skal udvikle sig til et tidssvarende kompetencemiljø. Samtidig er der krav om øget faglighed, øget internationalisering etc.
Voksende informationsmængder
En af årsagerne, men ikke den eneste, til dette skred i tidligere mønstre og strukturer er informationsteknologiens hastige udvikling og udbredelse. Vores indsigt og viden er blevet alsidig og uhyre omfattende, bl.a. fordi medierne og internettet formidler informationer i en stadig voksende mængde. Men ingen kan rumme det hel. En sortering, personlig stillingtagen og udvælgelse er nødvendig.
Skolen – et kompetenceudviklingsmiljø
Skolens opgave er at give eleverne mulighed for at udvikle de kompetencer, de skal bruge for at blive selvstændige og aktive borgere i netværkssamfundet.
Det kræver en nytænkning af skolens struktur, læringens organisation og indhold og af læreres og elevers roller. Fagenes indhold og begreber udvikles i lyset af informationsteknologien og globaliseringen.
Videndeling i skolen
En skole er en levende organisation, hvor den enkelte medarbejder besidder en stor portion viden og erfaring, som kan være til gavn for mange, hvis den er tilgængelig.
I skolen har der ikke tidligere været tradition for videndeling i det omfang, som kræves for at leve op til de krav, der stilles i dag. Årsagerne har bl.a. været de besværlige processer: møder og papirbaseret kommunikation i form af opslag, omdelte papirer og lokale samlinger af undervisningsforløb, rapporter mv.
Nu kan informationer og viden deles mellem ledelse, lærere, elever, forældre og det omgivende samfund vha. videndelingsplatforme, intranet og internet.
Barrierer mod udvikling: tradition og vane
Der er imidlertid en række barrierer, for at skolen som organisation udvikler sig dynamisk. De traditioner og vaner, der er dominerende på mange skoler rundt omkring, er vanskelige at ændre, hvis ikke der gøres en aktiv og kontinuerlig indsats.
Strategi for en netværksbaseret institution
For at formidle en samfundskultur, der er kendetegnet ved hurtig informationsgang, videndeling, netværk og samarbejde, skal skolens overordnede strategi bygge på disse parametre.

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg
