• Indhold

Valgmodul: Hypermedier og skrivning

 

Hypermedier

I den receptionsorienterede tekstforståelse er der fokus på læseprocessen og elevernes mulighed for at digte med på teksten. Man kan arbejde med hypertekstprincippet i forsøget på at gøre eleverne bevidste om det litterære sprog. Med hypertekster får eleverne lejlighed til at lege med sproget ved at omskrive, videredigte og meddigte.

Den største hypertekst i verden er internettet. Et stort sammensurium af tekst, lyd, billeder og film linket sammen i en mere eller mindre logisk kontekst. Det var vist ikke det, Gutenberg havde tænkt sig, da han udviklede bogtrykkerkunsten til den vestlige verden men tiden og teknologien arbejder for forandringer.

Hvor bogen oprindeligt var lineær, er nettet med sin uforudsigelige knopskydning lige det modsatte. Hyperteksten giver adgang til nogle andre og supplerende tekster, illustrationer og andre former for data. Eller man kan indlægge et alternativt fortællemønster. Der stilles nye krav til forfatterens kreativitet og autoritetsopfattelse, hvad angår det skrevne værks suverænitet. Kontrollen med, hvad der læses af hvem og hvordan ændres således afgørende.

Selve skriveprocessen bliver betydningsfuld. Mens det trykte resultat sjældent forandres, kan fx et elektronisk digt revideres igen og igen