Præsentations- og interaktive programmer
Om
Præsentations- og interaktive programmer
Præsentationsprogrammer kan inddrages i mange pædagogiske sammenhænge og gennem det meste af skoleforløbet. De fleste elever finder arbejdet med præsentationsprogrammer meget motiverende. Opbygning af skærmsiderne, anvendelse af lyd og valg af effekter appellerer til både piger og drenge, hvilket ikke er tilfældet ved alle computeraktiviteter.
Eksperimenterne med farver, lyd, billeder og effekter kan let komme til at overskygge arbejdet med det faglige stof; men eleverne har meget ud af at få lov til at udforske de mange muligheder i en legefase. Det kan danne afsæt for overvejelser over både styring og hensigtsmæssig brug af effekter.
Erfaringen viser, at arbejdet med multimediefremstilling bedst sker som et samarbejde i en dynamisk proces, hvor elever og undervisere giver vejledning og respons under hele forløbet.

Øvelser
- Øvelser finder du på www.it-vaerktoejskassen.dk under Præsentationer
Læsning til 'Præsentations- og interaktive programmer'
- Erik Møller: Lad talesproget komme til orde, fra Auditorium X – Dansk før, nu – og i fremtiden? s. 181-187, Forlaget Amanda, 1991
- Lise Gotfredsen: Billedets formsprog, Gad 1989. (Siderne 211-219)
- Jan Lindhardt: Tale og skrift. To kulturer, Munksgaard 1989 (p. 34-39)
- Bernt Hubert: Introduktion til skærmlayout.
Forkortet udgave af artikel til Skole-IT.
Artiklen er en introduktion til arbejdet med layout på skærmen. Den gennemgår brugen af generelle layoutværktøjer og giver en række anvisninger på brugen af disse værktøjer og på selve layoutprocessen.
Artiklen er generel i sin form og kan derfor være af interesse uanset om man fremstiller en multimediepræsentation, en foredragsstøttende fremlæggelsespræsentation eller en webside. - Vita og Leif Gredsted: Forgrenede historier
Rapport om et udviklingsarbejde. Rapporten beskriver erfaringerne fra et udviklingsarbejde, der blev gennemført i skoleåret 1997/98 i forbindelse med specialundervisningen på en skole i Rødovre kommune. Som en del af læseundervisningen skulle eleverne opbygge forgrende historier ved hjælp af et præsentationsprogram.
Forgrenede historier er fortællinger, hvor læseren foretager valg mht. historiens fortsættelse.
Mere læsning til 'Præsentations- og interaktive programmer'
- ITMF: Elevfortællinger om mediearbejde i skolen
Elever på forskellige klassetrin beretter om deres oplevelser og erfaringer med at bruge elektroniske medier i fortællinger. De fem eksempler kommer vidt omkring lige fra 10. klasses gribende videodigt om anoreksi til 2. klasses forårs- og toiletoptagelser.
Eleverne har ordet både i fortællingen og i beretningerne om, hvordan den blev til, og hvad de har lært.
PowerPoint-præsentation, video og tekst, lyd og billeder som skaber mening, fokus på billeder, fokus på lyd, lyrik og erindring. - EMU: Savannen
Tag med til et vildt sted på jorden til Savannen i Afrika. Dyk ned i emnet og få inspiration og forslag til undervisningsforløb. 4.-6. klasse. - ITMF: Kongens skatkammer
Lærere og elever på tre skoler fortæller om, hvordan de bruger Det digitale skolebibliotek i undervisningen i forskellige fag. Det digitale skolebibliotek, kaldet Kongens skatkammer, er 1.000 billeder fra Statens Museum for Kunst, der er frigivet til brug i folkeskolens undervisning, så lærerne ikke behøver at snyde sig til at kunne bruge gode billeder.
Stikord: Lærerovervejelser og elevproduktioner. - InfoTek-projektet: Multimediefremstilling på Vinding skole
Et undervisningseksempel fra InfoTek-projektet om multimedieproduktion. Artiklen fortæller om en 6. klasses arbejde med multimedier igennem en periode. Der arbejdes med eventyr, selvvalgt emne og tilsidst en præsentation af skolen.

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg
